Pressen skrev bla.:


Der er gang i gaden og knald på drengen i Jens Blendstrups og Lars Gundersens nye bog, der er store blanke sider med fotografier og digte og prosastykker oven i og midt imellem hinanden. Og først og fremmest er der en voldsomt gestikulerende energi, som om sproget selv vil efterligne en overgearet vært fra børne-tv. Af den gode slags, forstås, en af dem, der vild i varmen og med opspilede øjne fortæller vort afkom om, nå ja, dyrelort og naturens øvrige mysterier.

Sådan er stemmeføringen i Toværelses med lykkelig udgang, og det i alle bogens tre dele. I den første, “Verdensfirmaet hjem kære hjem”, indrammes små kvadratiske prosastykker af fotografier af husfacader og baggårdsmure og sikkert meget andet, som så er spejlet i et ottekantet mønster. I hver tekst bor nogen eller noget et sted, men ellers er der frit rum til voldsomme udsving.

I sidste del af Toværelses med lykkelig udgang, “Voyeur Jagtstuen”, parres billeder af kvinder i alle aldre og størrelser med erotiske hyldestdigte. Det ville være lummert og for meget, hvis ikke glæden ved kvinder var så storøjet og fuld af forundring - digteren er, virker det til, mest af alt oppe at køre på sin egen næsegrus beundring af det modsatte køn. Et fotografi er klippet lige over brysterne, man lægger mest mærke til en numse i hvide slacks og de bare, velformede lægge:


Elskede ukendte i den

stramme buks. Jeg er den

tidsindstillede prins på den

hvide hest. Rør mig

og dit liv bliver til et eventyr.

Mine fødder bliver til hove,

og mine fejl bliver til

ja - altså - til drager. Nej, til feer.

Nej for helvede, til a-kassedværge,

Pis! Pis! Pis.


Tue Andersen Nexø, Information

idiotikon@lars-g.dkmailto:idiotikon@lars-g.dkhttp://idiotikon@lars-g.dkshapeimage_1_link_0
forwardTovrelses_2.html
booksBooks_1.html
homeStifinder.html