forwardMaskebal_2.html

MASKEBAL er en bog om masker i mere end én forstand. Først og fremmest er det en bog om Lars Gundersens masker. Natur, byggerier og detaljer er vendt og drejet, så intet længere ligner det, det er. Teksterne griber fat i detaljer og stemninger og lader historier vokse ud af maskerne. Vi møder krogede træer, der skyder hattedamer, et lille jegsvagt dyr og en karrusel, hvor turen tager 30 år og 4 dage. Samtidig ligger der et spor af mystik og maskespil gennem teksterne. At være ukendeliggjort, eller at blive nogen eller noget i kraft af sin maske, er emner, der går igen.

MASKEBAL er mere end en antologi med digte og kortprosa. Den er også mere end en kunstbog med kommenterende tekster. Den er et eksperiment, og derfor gør det ingenting, at indholdet stritter i mange retninger. Det gør bare teksterne desto mere gådefulde, og kravene til læserens iagttagelsesevner bliver desto højere, præcis som det er tilfældet med Gundersens masker.

Marie Hauge Lykkegaard, litteraturnu.dk

Bogens forfattere:

Jens Blendstrup, Thomas Boberg, Gitte Broeng, Julia Butschkow, Merete Pryds Helle, Pia Juul, Josefine Klougart, Marianne Larsen, Viggo Madsen, Ursula Andkjær Olsen, Asger Schnack, Kristina Stoltz, Morten Søndergaard, Tomas Thøfner og Peter-Clement Woetmann

idiotikon@lars-g.dkmailto:idiotikon@lars-g.dkhttp://idiotikon@lars-g.dkshapeimage_2_link_0
booksBooks_1.html
homeStifinder.html